Brysttilretning stor barm

Jeg bruger to forskellige typer af brysttilretninger til stor barm.

Tilretning 1 er en lille tilretning til dig, der har en rund og bred barm, som ikke er meget stor.

Tilretning 2 er til dig, der har en stor og fyldig barm, der ofte er 1 til 2 størrelser større end resten af kroppen.

Begge tilretninger findes her på siden

Tilretning 1

1.       Find brystpunktet:

  • Find midten af bryst- og taljeindsnit og forlæng dem. Der hvor de rammer hinanden ligger brystpunktet. (Har du læg i taljen, skal du tegne stregen fra midten af lægget i stedet).
  • Tegn en linje fra ærmehakket og ned til brystpunktet.
  • Klip op i de røde streger.

2.       Tilret brystet max. 1,2 cm ved at sprede mønsterdelene som forklaret herunder:

  • Placer mønsterdel (b) så den passer i ærmegabet. Nu skal den drejes ud fra mønsterdel (a).
  • Placer mønsterdel (c) så den passer i bundlinjen. Nu skal den drejes ud fra mønsterdel (a).
  • De to indsnitsben skal ligge over hinanden. 

3.       Tegn indsnittene op på ny:

  • Nu tegnes indsnittene op på ny. Taljeindsnittets bund placeres midt mellem de to streger, der hvor indsnittet har åbnet sig.

Tilretning 2

1.       Find brystpunktet:

  • Find midten af bryst- og taljeindsnit og forlæng dem. Der hvor de rammer hinanden ligger brystpunktet. (Har du læg i taljen skal du tegne stregen fra midten af lægget i stedet.)
  • Tegn en linje fra ærmehakket og ned til brystpunktet.
  • Klip op i de røde streger.

2.       Tilret brystet max. 2,5 cm ved at sprede mønsterdelene som forklaret herunder:

  • Placer mønsterdel (b) så den passer i ærmegabet. Nu skal den drejes ud fra mønsterdel (a)
  • Flyt mønsterdel (c) sammen med mønsterdel (b) så de to dele stadig passer sammen i brystpunktet, men drej IKKE mønsterdel (c).
  • Flyt mønsterdel (d) ned så den ligger parallel med mønsterdel ( c ) i både taljen og i MF-linjen.

3.       Færdiggør mønsterdelen:

  • Tegn indsnittene op på ny. De nye indsnitsbunde placeres midt mellem de to streger, der hvor hvert indsnit har åbnet sig.