WHAT WOULD YOU LIKE TO LEARN?

Selvom det ikke er blevet forår endnu og frosten stadig sidder i Jorden så er jeg begyndt at planlægge efterårets kalender. Inden for den seneste måned er der sket så meget dejligt i mit liv og alt det her med How to do fashion er virkelig begyndt at tage fart. Det kan jeg kun takke en gruppe af mennesker for, og det er alle jer. Jer som gider at købe mine mønstre, jer som deltager på mine workshops og til alle jer som læser med her inde, kommer med søde kommentarer og altid bidrager til en fantastisk stemning.

Da jeg var på AOH messe kom jeg i kontaktmed en masse dejlige mennesker som har givet mig mulighed for både at komme lidt mere rundt i landet og holde workshops, men også med mulighed for at der kan komme lidt mere tematisering på mine workshops. Jeg har nogle sjove ideer i støbeskeen for weekender med både hardcore syning og konstruktion, men også nogle der vender sig lidt i retningen af stil, styling og noget med at skabe en garderobe med lidt mere glamour, selvfølgelig hjemmesyet, noget jeg mener at alle kvinder fortjener.

Så glæd jer, der kommer et efterårs katalog proppet med spændende workshops og måske også et foredrag eller to, jeg håber at kunne præsentere det til april.

Hvis i har nogle ønsker som ligger inde for mit univers og kunnen så må i meget gerne skrive til mig, måske det kunne blive til virkelighed.