VINTAGE SEWING WITH MY NEW OLD SEWING MACHIEN

I meget lang tid har jeg og min symaskine haft der svært, vi er aldrig rigtig blevet gode venner. I de små perioder hvor det har været godt er vi altid kommet op at sloges, omkring et knaphul eller mængden af de lyde der kommer når, jeg vil køre baglens, og den lige skal tænke over om den nu også har lyst til det. Det er en af de der maskiner som kan det hele, den har simpelthen så mange funktioner, den er for kompliceret og alt for kompleks. Det er uden tvivl en ganske god maskine, men som med alt andet i livet så skal der være kemi og det har der aldrig været.

Jeg har længe været på udkik efter en ny gammel maskine. Når jeg holder workshops er der af og til en af mine kursister som har en af de rigtig gamle maskiner med. En af dem der vejer et ondt år, men som syr som en drøm, og lyden, den må vi ikke glemme, den lyder som en kat der spinder. I Foråret blev jeg for alvor forelsket i en maskine, og besluttede mig for at nu gik jagten ind.

Men som med alt godt, så må man væbne sig med tålmodighed. Jeg har kikket, søgt, ledt og jagtet en maskine som den jeg så i foråret. Jeg var ved at give op, men så skete der noget magisk.

I torsdag på vejen hjem skulle jeg lige slå en halv time ihjel. Jeg slog vejen forbi en antik og loppe butik på Frederiksberg. Jeg snusede lidt rundt, så på nogle sminkeborde og små reoler. Jeg faldt over et lille skab, og damen sagde, at det kunne jeg få billigt. De ville gerne af med det, ellers lavede de det om til et barskab. Jeg spurgte hvad det da var, og så kom de gyldne ord ud af munden på hende, ”det er en gammel symaskine, den fejler ikke noget, men ingen syr på den slags mere” jeg var lige ved at få min turban galt i halsen. Her havde vi ikke bare med en symaskine at gøre, men en symaskine med tilhørende skab, med hejsemekanisme, så den kan komme op gennem bordpladen og så har den teaktræs arm. Da den kom frem fra sit skjul var jeg lige ved at tisse i kjolen af begejstring. Ud over at den er fantastisk smuk, den ligner en Volke vogn Amazonas, altså i symaskine udgave, er cremefarvet, så lyder den også helt rigtige. Det var kærlighed ved første blik. Den skulle med hjem, koste hvad det ville.

Heldigvis var den søde dame i butikken blevet ligeså begejstret over min lykke som jeg var over symaskinen, hvilke resulteret at jeg fik et rigtig fint afslag.

Nu er den min, og hvis jeg passer godt på den er jeg sikker på at vi skal blive gamle sammen. Tanken om at sy vintage inspireret tøj i metervare som er lavet i samme år som maskinen, gør mig glad. Jeg ved det er skørt, men jeg føler at den maskine er kommet hjem og at jeg har fundet min sewingmate hvis i forstår sådan en.

Ha en skøn dag, nu vil jeg gå ind og få min maskine til at spinde:)

English summary: I have looked for a new old sewing machine for a while and last week I found it. It was instant love.