TILSÆT LIDT GLAMOUR

For mig er vinteren lang og til tider noget hård at komme igennem. Jeg er hverken glad for kulde, lange støvler, strømpebukser eller mørke. Egentlig er jeg slet ikke født til at leve i disse lidt koldere himmelstrøg. Men når det nu er sådan, må man få det bedste ud af det.

Jeg elsker at bruge en masse farver, men min vintergarderobe og de lidt varmere ting er noget mere afdæmpede og mørke i farverne. Nu skal det jo ikke hedde sig, at men skulle gå hen og blive kedelig, bare fordi det er vinter! Derfor kan jeg godt lide at skrue lidt op for glamouren i de kolde måneder. For mig er glamour mange ting men jeg har lavet en lille liste over hvad jeg definere som glamour og hvad du kan tilføre til dit outfit for at give det glamour.

  1. Velour. For mig er det nok den mest glamourøse metervare der findes overhovedet. Du kan finde smukke velour hos silkehuser eller Bekford silk
  2. Hat eller en flot turban. Selv får jeg med turban meget ofte og du kan se hvordan jeg binder en af varianterne her. Jeg drømmer også om en af de mange fantastiske hatte fra BEHIDA DOLLIC
  3. Alt der glimter. Diamanter slår alt men for os der ikke har råd til dem kan similisten klart gøre det. Jeg elsker alt hvad Pia laver i sin lille shop, men du skal være hurtig.
  4. Høje hæle. Ja jeg ved det, de fleste vælger noget praktisk til de kolde måneder. Men tænk nu hvis man kunne kombinere det glamourøse med praktiske. Jeg synes at CHANEL har gjort det ret godt med disse støvler. Men CHANEL kom on det får jeg aldrig råd til
  5. Fjer. Der er noget helt igennem magisk over fjer. En fjer i håret eller monteret på en brochenål kan meget hurtigt forvandle et nedtonet outfit til noget ekstravagant
  6. Røde negle of læber. Dette fif er nok det nemmeste. Selv bruger jeg shellak, fordi det holder så længe, ikke skaller eller bliver grimt i overfladen. Min ynglings læbestift er fra MAC
1.png