SY OG TILRET TIL DIN KROP 16.-17. NOVEMBER

SY OG TILRET TIL DIN KROP 16.-17. NOVEMBER

2,700.00

Der findes ikke rigtige eller forkerte kroppe, kun dårligt tilrettet tøj! Det er tøjet, der skal passe til kvinden - ikke omvendt.

Kvinders kroppe er individuelle, ingen ser ens ud - heller ikke kvinder med de samme kropsmål. For fylde, knoglestruktur, holdning og personlighed er det, der er med til at skabe en kvindes form. Men en ting er helt ens for alle kvinder: Alle har noget, der er smukt. Alle har noget, som er værd at fremhæve. Alle har ret til at have tøj, der får det bedste frem i deres krop.

Når du syr dit eget tøj og lærer, hvordan du skal tilrette det, så det sidder smukt på kroppen, får du en rigtig god kropsforståelse. Du forstår, hvad der skal have fokus, hvad der ikke skal og hvordan du får skabt noget tøj, der tager højde for det. Når du har prøvet tøj eller syet tøj efter et standartmønster, kan du muligvis godt se, at der er noget, der ikke fungerer, men du ved ikke hvad. Det gør vi hos How to do fashion. Her er vi specialiseret i at tilrette og analysere kroppen, så vi finder frem til den helt rigtige pasform til dig.

Hos How To Do Fashion skal det at sy tøj til sig selv være en sjov process. Du kommer til at lære din krop bedre at kende samtidig med, at du lærer de tricks, der skal til for at sy smukt tøj. Hjemmesyet tøj skal emme af personlighed, være smukt forarbejdet og det skal give dig følelsen af, at det er en kærlighedsgave til dig selv, hver gang du tager det på.

Hvad skal jeg kunne for at deltage?

Bare du kan holde en blyant, slå en streg på et papir og har lyst til at lære og forstå, hvordan du arbejder med mønstre og pasform. Du skal have en symaskine du kan tage med. Kan du ikke tråde den, så skal vi nok lære dig det! Mange er nervøse for, om de nu kan nok, for at kunne deltage. Hvis du ikke har syet så meget, så kan du starte med en nederdel, eller arbejde med et snitmønster, du allerede har købt. Vores hold er så små, at der er plads til individuel undervisning.

Denne weekend er der mulighed for at lave et smukt og gennemarbejdet stykke tøj til dig selv. Du kan arbejde med alle mine mønstre, og vi tilretter og udvikler på mønsteret, så det passer til dig, din krop og din stil. Du kan også vælge at lave en grundform til dig selv.

Hvad lærer jeg på en workshop?

  • Du får en introduktion til, hvad det vil sige at tilrette og få tøj til at sidde smukt på din krop.

  • Du tilretter dit projekt til din krop og stil.

  • Du får indblik i din kropsform, og hvad der klæder din krop.

  • Du får en rigtig god forståelse for, hvad tilretning er - og hvordan du skal arbejde med det.

  • Du får en forståelse for, hvorfor det kan være så svært, at finde tøj der passer - og at det ikke er dig, der er noget galt med!

  • Vi øser ud af alt vores viden og viser dig, hvordan dit hjemmesyede tøj bliver endnu smukkere syet.

Inden workshoppen beslutter du dig for dit sy-projekt, og det er det projekt, vi arbejder med på workshoppen. Grunden til det er, at jeg skal forberede mig og have materiale klar til dig, så du når mest muligt i den weekend. Målet er, at du skal gå hjem med et færdigt stykke tøj eller en gennemarbejdet grundform.

Hvad kan jeg sy?

  • Du kan sy efter alle How To Do Fashions mønstre.

  • Eller en grundform til nederdel, kjole eller bukser.

  • Eller have et projekt med som du bare har gået og drømt om at lave.

Hvor, hvad og hvordan?

Ca. 14 dage inden workshoppen får du en mail fra mig med meget mere information, og det er her, vi aftaler, hvad dit projekt skal være.

Pris 2700 dkk. for hele weekenden

Du kan evt. betale i 2 rater. Vælger du dette, vil anden rate blive opkrævet 14 dage inden workshoppens start. Det kan ske enten via MobilePay eller bankoverførsel.

Lørdag: 9.30 - 16.30

Søndag: 9.30 - 16.30

Der er max. 7 pladser, dog min. 4

Har du yderlige spørgsmål, så skriv til nanna@howtodofashion.dk

Læs meget mere om mine workshops her

Adresse:

Skjulhøj Allé 32

2720 Vanløse

Underviser: Nanna Martinussen

OBS! Tilmeldingen er bindende

sold out
Add To Cart