SYVEJLEDNING NO.1 DRAGØR VERSION 2

Kjolen er inspireret af 1950érnes kjoler. Kjolen har masser af vidde i skørtet, skulderstropperne sidder langt ude på skulderen og versionen er tætsiddende i overdelen. Denne version har vandfald på forstykket.

Find din størrelse:

Kjolen på billedet er en str. 40. Tag mål efter barm og talje og vælg den størrelse der ligger tættest på disse mål. Se målskema på dit mønsterark. 

Valg af materiale:

Denne version er rigtig god at lave i både bomuldsvare og kunststof. Denne version er kun foeret i ryggen, og der kan både bruges en bomulds voile eller almindelig acetat foer.

Du skal bruge:

  • Stof
    • hvis bredde er 140 cm
      • Str. 34-48 2,8 mtr.
    • Stof hvis bredde er 110 cm
      • Str. 34-48 3,1 mtr.

 

  • Foer 60 cm.
  • Tråd.
  • 1 lynlås 30 cm.
  • 3,5 mtr. blonde til at lave en fin oplægning. Se en guide

Tilretning:

Jeg anbefaler, at man altid laver en prøvemodel, før man klipper ud i det rigtige stof, så kjolen kommer til at sidde helt perfekt. Til denne version kan du nøjes med at sy en prøve af top stykket. Se tilretnings guide her.

Klippevejledning:

På mønsterdelene finder du markeringer med store bogstaver. Det finder du ligeledes på klippevejledningen. På den måde kan du se, hvilke dele du skal bruge til din version.

OBS! Mønsterdel B skal også klippes i foer.

OBS! For at bruge mindst muligt stof, del stoffet i to dele som foldes forskelligt, følg tegningen.

Syvejledning:

OBS! Husk, at der er 1 cm. sømrum på mønsteret. Med mindre andet er noteret.

1. Start med at klippe alle dele ud.

Sy overdelen:

2. Overlock/zig zag halskanten på forstykket.

3. Lav rynk på topstykkerne mellem hakkerne. Topstykket skal rynkes til så den passer mellem hakkerne på talje stykket.

4. Sy talje stykket sammen med top stykket, ved at placere talje stykkerne på hver sin side af topstykket. Sy sammen.

5. Vend talje stykkerne rundt, så sømmen bliver gemt og pres. 

1 dan2.png

6. Sy indsnit på bagstykket, ret mod ret. Gør dette på både foer og stof.

7. Sy halskanten på bagstykket, ved at placere de to bagstykker (foer og stof) ret mod ret.

8. Fold foeret op og lav en kantstikning på foeret for at holde sømrummet nede. Se en video

9. Sy ærmegabene på bagstykket. Vend bagstykkerne om, så de ligger ret mod ret igen og så sy ærmegabsåbningerne.

10. Sy en indvendig kantstikning i ærmegabene, der behøves ikke, at sy hele vejen rundt bare så langt op som muligt. Se en video.

11. Klip hakker i sømrummet, både halskant og ærmegab.

12. Stryg bagstykket fint i både hals og ærmegab.

13. Ærmegabet på forstykket skal kantes. Overlock/zig zag kanten og sæt derefter en blonde på for at afslutte. Se tips og tricks.

14. Fold topstykket af skulderen på forstykket rundt om bagstykkets skulderstrop, sy og vend.

15. Overlock/zig-zag sidesømmene

16. Sy venstre sidesømmene sammen og split sømmen. 

Sy underdelen:

17. Overlock/zig-zag side sømmen, hver for sig

18. Sy højre sidesøm sammen og split sømmen.

19. Lav læg på underdelen og ret den til hvis nødvendigt. Fold efter de hakker og pile, der er på mønsteret.

20. Sy overdel og underdel sammen i talje sømmen, ret mod ret.

21. Overlock/zig-zag talje sømmen, alle lag sammen. 

0BS! Nu har du kjole, som er syet sammen, men som står åben i venstre side.

22. Sy lynlås i venstre sidesøm. Lynlåsen skal starte 5 cm. nede under arm. Se en video på usynlig eller almindelig lynlås

23. Sy resten af sidesømmen, både over og under lynlåsen.

24. Overlock/zig zag oplægningen.

25. Stryg oplægningen op med 4 cm. sømrum.

26. Sy oplægningen hele vejen rundt. Se tips of tricks