Tilmelding og info om workshop og sykurser

How to do fashion workshop og sykurser, er et sted hvor du kan lære at sy og lave dine egne mønstrer. Jeg kan hjælpe dig, fra start til slut, så dine idéer kan blive til virkelighed. Det er altid små hold så der er tid til dig. Det kræver ingen forudsætninger at deltage, bare du synes det er sjovt at lave tøj til dig selv.

For at deltage skal du blot eje en symaskine og have lyst til at lære at bruge den, det er ikke et must at du kan bruge den, det skal jeg nok lære dig.

På How to do fashions workshops kan du bruge af mine grundmodeller. Det er mit bibliotek af enkle mønstre. De er alle syet op, så du kan prøve og se hvilke størrelse der passer dig. Du kan også sy efter min egen serie af snitmønstre som alle har et vintage inspireret look, med feminine detaljer. Uanset om du vælger det ene eller det andet, så tilretter du og laver de ændringer, der skal til, for at det passer dig perfekt.

At sy sit eget tøj, så det sidder!

Det at lavet tøj til sig selv, handler om at få noget, som er personligt, sidder godt og som flatterer din krop. Det er noget jeg går meget op i, når jeg lære fra mig om tilretning, snit og pasform. Når du skal i gang med at tilrette din model eller lave din grundform,  guider jeg dig igennem så du får et resultat der sidder godt. Jeg fortæller hvilke linjer du skal gå efter når du syr og snitudvikler, så det komplementere din krop. For hjemmelavet tøj skal være det tøj som vi elsker at have på, fordi det bare sidder!

Om pasform og størrelser

Jeg mener at alle kvinder, og jeg mener ALLE! Uanset størrelse eller statur kan få en kjole, nederdel eller overdel der passer. Jeg har rigtig mange kvinder der skriver til mig, fordi de har en hofte der er adskillige størrelse større end resten af kroppen eller en barm der er meget fyldig og som ikke kan være i ”almindeligt” tøj. De skriver fordi de er usikker på om, jeg så har mønstre eller grundforme der passer dem. Til det kan jeg kun svare, at det er ikke sikkert MEN så laver vi det, for alle kvinder skal have mulighed for at føle sig godt tilpas i deres tøj. 

Spørgsmål og svar:

Hvordan tilmelder jeg mig og hvordan med betalingen?

Du kan købe din plads i min webshop weekend workshop kan betales i op til 2 rater

Når første betaling er faldet er tilmeldingen bindende, 

Hvis du betaler i 2 rater vil anden betaling ske enten via Mobile Payeller ved en bankoverførelse.

Du kan betale din weekend workshop i op til 2 rater. 

Betal hele beløbet på en gang ved tilmelding

Betal i 2 rater

  • Betal halvdelen af beløbet ved tilmelding
  • De sidste halvdel betales 7 dage inden  workshoppen, via Mobile Payeller ved en bankoverførelse.

Hvad skal jeg kunne for at deltage?

For at kunne deltage skal du kunne slå en streg på et stykke papir og træde på en symaskine pedal ;) Spøg til side, det er min måde at sige, alle kan deltage. Du skal ikke have syet i flere år, ej heller have lavet et mønster før. Ingen af mine hold er så store at jeg ikke kan hjælpe alle uanset niveau. Mange føler at det er lidt pinligt og undskylder at i ikke kan så meget, HUSK i har lyst til at komme fordi i vil lære, og jeg elsker at lære fra mig uanset hvad i kan.

Hvornår er det?

Se kalenderen her

Papir, saks og pen

Du låner alt tegnegrej af mig. Det består af blyant, tape, viskelæder, målebånd, fransk kurve, papirsaks, kuglepen.

Du kan efterfølgende købe linealer af mig
 

Symaskine og sy grej

Du skal selv medbringe symaskine og sy grej. Min overlocker og dampanlæg er selvfølgelig til rådighed.
 

Stof, stout og papir

Du skal selv medbringe det ”rigtige stof” Stout må du også meget gerne selv medbringe. Men der er et stykke prøve stof (2 meter) med i workshop prisen, skal du bruge meget store mængder kan det købes af mig til 15 kr meteren. Skal du arbejde i Jersey skal dette selv medbringes. Papir er til fri afbenyttelse.

 

Grundmodeller og mønstre (kun til eget forbrug)

Du er velkommen til at bruge alle mine mønstre og  grundmodeller. Alle grundmodellerne er syet op, så det er bare at prøve hvilke en der passer dig bedst. 
Du er meget velkommen til at tage mønstre med du har købt, men som du ikke kan få til at passe. Jeg viser dig hvordan du retter mønsteret til.

Det er altid en god idé at lave en prøvemodel i et billigt stykke stof (stout). Så er man sikker på, det bliver som man gerne vil have det, inden der klippes i det rigtige stof.
 

Workshop og kurser

På how to do fashions workshops, har du mulighed for at give dig selv og dit projekt fuld opmærksomhed. Workshops er hele dage eller en hel weekend. Her kan du fordybe dig og lærer en hel masse om konstruktion, tilskæring, tiltretning og syning. Jeg kan hjælpe dig hele vejen rundt, i alle de dele der skal til for at lave et lækkert stykke tøj. 

Tilmeldingen er bindende, men har jeg en anden som kan overtage pladsen så finder vi en løsning.

Kort om mig

Jeg har en uddannelse som modelsyer og som konstruktør og har arbejdet i modebrancen siden jeg var 16, med en kort pause i mine tidlige 20ér. De sidste mange år har jeg arbejdet freelance for forskellige modevirksomheder. Jeg er vild med smukt tøj, som er smukt lavet, og føler det er et stort pivilegie, at lave det jeg gør til hverdag. Jeg har en kæmpe viden om tøj og hvordan man laver det, og det vil jeg gerne lære vidre til dig. På mine workshop kan du lære rigtig meget om pasform, tilretning og syning, jeg deler gerne ud af mine triks og alt det jeg har lært.

Kontakt

Du kan købe din plads eller skrive hvis du har nogen spørgsmål, ved at skrive til mig her

Tilmeldingen er bindende.