Sy bukser med twist: No. 7 Vanløse med sømandslukning og baglomme


 

Efterår, bukser og en nyfortolkning af No. 7 Vanløse

August er ved at synge på sidste vers, og man kan mærke, at luften bliver sprødere. Efteråret banker på døren, og med det følger lysten til at finde de dele frem i garderoben, som har ligget gemt væk hele sommeren. Jeg elsker de her overgangsperioder – og selvom jeg er vild med kjoler og bare ben, så foretrækker jeg bukser, når vi går ind i vinterhalvåret.

En nyfortolkning af vores bukse-bestseller

Jeg har lavet en lille guide til, hvordan du kan nyfortolke vores bukseklassiker No. 7 Vanløse. Som noget ekstra har jeg designet en mønsterdel til en baglomme, som du kan bruge til dit eget par.

Disse bukser har jeg syet til Sofie i fødselsdagsgave – og jeg må indrømme, at jeg er lidt misundelig, for jeg ville ønske, jeg havde haft stof nok til også at lave et par til mig selv.

Hent mønsterdel til lomme

Sømandslukning som fin detalje

For at gøre bukserne ekstra særlige har jeg tilføjet en sømandslukning foran. Det giver et unikt og elegant udtryk – næsten lidt i stil med klassiske jeans, men stadig med et personligt præg. Selvfølgelig finder du også en guide til at lave denne detalje herunder.

find mønster vejledning til sømandslukning

Stoffet gør forskellen

Det bedste ved disse Vanløse-bukser er, at stoffet har lidt jeans-feel over sig, men stadig er behageligt at have på. Og bare rolig – jeg har masser af andre metervarer på hylderne, som du også kan bruge til at sy dit helt eget par.


Bukser syet med sømandsdetaljer
Sy dine egne bukser med sømandslukning
Jeans med baglommer
Pink hjemmesyede bukser med lommer