Når historier får lov til at tage tid

For nylig fik jeg en besked fra en tidligere mkollega, som i mange år arbejdede med SoMe og markedsføring hos mig.

En af de samtaler, vi havde rigtig mange gange gennem årene, handlede om at eje sit eget indhold.

For når vi deler noget på Instagram eller Facebook, låner vi i virkeligheden bare pladsen. Vi bestemmer ikke over algoritmen, og vi bestemmer heller ikke, hvor længe vores indhold bliver vist. Noget, man har brugt timer på at skabe, kan meget hurtigt forsvinde ned gennem et feed.

På bloggen er det anderledes. Her bor indholdet hos mig. Her kan det findes igen. Her kan jeg bygge videre på det, linke mellem historier og projekter og skabe et lille univers, som ikke er afhængigt af, hvad der lige fungerer på Instagram i denne uge. Og det var faktisk også derfor, hun skrev til mig.

For der er en spirende tendens til, at bloggen er på vej tilbage. At flere igen søger mod den lidt mere direkte form for kommunikation. Noget, der føles en lille smule mere analogt end videoer på Instagram og hurtige delinger på Facebook.

Det varmer virkelig mit hjerte, for bloggen har altid været et hjertebarn for mig. Jeg elsker at tage billeder. Jeg elsker at kommunikere og formidle. Og måske allermest elsker jeg at fortælle historier. At kunne tage et projekt og folde det lidt mere ud, end man kan i en kort tekst eller en reel.

I perioder har jeg slet ikke haft overskuddet til det. En blog kræver tid og fordybelse, og det har ikke altid været det, jeg har haft mest af de seneste år. Men jeg mærke, at lysten begynder at komme tilbage og det hænger nok sammen med, at jeg generelt har genfundet noget af min kreative energi. Jeg har fået lyst til at søsætte små projekter igen. Ikke nødvendigvis store forkromede planer, men projekter, som jeg synes er hyggelige, spændende og inspirerende.

Et af dem er min nye bogklub.

Et andet er min nye serie på YouTube, hvor jeg er begyndt at kigge tilbage på mine 13 år som symønsterdesigner og fortælle historierne bag mine mønstre, mit arbejde og How To Do Fashion.

Det er lige præcis den slags projekter, der giver mig energi lige nu. Projekter, hvor jeg kan fortælle historier og dele min viden inden for det felt, jeg arbejder med, samtidig med at jeg selv får lov til at være kreativ på flere planer.

Det er sådan jeg gerne vil bruge bloggen fremover. Ikke som noget, der absolut skal udkomme på bestemte dage eller passe ind i en fast contentplan. Men som et sted, hvor der er plads til de lange tanker og hvor jeg ikke skal tænke på at fange dig på 3 sek.

For ærlig talt det bliver jeg til tider lidt forbustet af. Jeg vil have der her skal være tid til billederne, processen,  nørderiet og til historierne bag det jeg laver. Altså et sted, hvor tingene godt må tage lidt længere tid. Leve lidt længere  og jeg håber i hvert fald, der kommer meget mere af fremover.

K Æ R L I G S T

Nanna