sværhedsgrad_3.png

Du skal bruge:

Stofbrede 110 cm

  • Str. 32-42 1,6 m

  • Str. 42-48 2 m

  • Str. 50-54 2,2

Stofbrede 140 cm

  • Str. 32-40 1,3 m

  •  Str. 42-48 1,5 m

  • Str. 50-54 1,9 m

Tråd.

1 knap

10 cm vlieseline

 

No. 7 Vanløse - Version 1


Bluse med vandfald og læg på skulderen. Den har empiresnit og lukkes med en knap i ryggen.


Valg af materiale:

Fastvæves metervarer i let til mellemvægts kvalitet. F.eks. Bomuld, silke, cupro, hør, viskose, uld og polyester. Modellen kan laves i en fast jersey. Det vil give et meget forskelligartet udtryk alt efter hvilket stof du vælger

Find din størrelse:

Tag mål efter barm, talje og hofte og vælg den størrelse der ligger tættest på disse målPrint målskema.

Tilretning:

Jeg anbefaler, at man altid laver en prøvemodel, før man klipper ud i det rigtige stof,

Se tilretningsguide

 

Klippevejledning


På mønsterdelene finder du markeringer med store bogstaver. Det finder du ligeledes på klippevejledningen. På den måde kan du se, hvilke dele du skal bruge til din version.

TIL DENNE MODEL SKAL DU BRUGE FLG. MØNSTERDELE:

A,B,C,D,e

OBS! Mønsterdel A klippes med skrå trådretning.

Mønsterdel E skal også klippes i vlieseline.


Syvejledning


OBS! Husk, at der er 1 cm. sømrum på mønsteret, med mindre andet er noteret.

1. Klip alle dele ud i stof og vlieseline.   

2. Stryg vlieseline på nakkebelægningen (E) 

3. Sy læggene på forstykkerne (A) sammen, ret mod ret i forhold til hakker og markeringer. Pres mod skulderen. 

4. Sy forstykke (A) sammen med forstykke bund (B) i overskæringen. For at få en flotteste søm kan du klippe et lille hak på 0,5 cm på midt for på forstykke (A) så det er nemmere at sy de to dele sammen. 

5. Sy bagstykke (C) sammen med bagstykke bund (D) sammen i overskæringen.

6. Afslut sømmene, med overlock, kantebånd eller zig-zag: 

  • Overskæringen på forstykke, alle lag sammen. Pres sømmen opad 

  • Overskæringen på bagstykke, alle lag sammen. Pres sømmen opad. 

  • Skulder og hals på forstykke. 

  • Skulder på bagstykke. 

  • Den lange søm på nakkebelægningen. 

  • Midt bag  

7. På forstykke foldes halsen så den ligger vrang mod vrang. Se foldelinjen markeret på mønsteret. Marker sømrummet i hjørnet. 

8. Sy skuldersømmen sammen ret mod ret. Den foldede kant på forstykket (A) skal ligge 1 cm fra den rå halskant på Bagstykket (C) 

9. Placer nakkebelægningen (E) på bagstykke (C) ret mod ret, og sy sammen. Her skal sømmen støde op til den foldede kant. 

10. Klip hakker i sømrummet, og pres sømrummet mod nakkebelægningen. 

 11. Understik sømrummet fast til nakkebelægningen. 

12. Fold nakkebelægningen i nakkesømmen, så den ligger ret mod ret på bagstykket og sy enden af belægningen til bagstykke MB og på skulder. Vend og pres. 

13. Afslut sømmene, med overlock eller zig-zag: 

  • Sidesømmen og ærmegab på forstykke. 

  • Sidesømmen og ærmegab på bagstykke. 

 

14. Sy midt bag sømmen sammen op til hak. Pres sømmen åben. 

15. Sy en topstikning rundt langs åbningen i ryggen 0,7 cm fra den foldede kant. 

16. Fold ærmegabsåbningen der er markeret med et hak på både for-og bagstykke, med 1 cm ind i blusen og press. Alternativt kan du lave en smal oplægning. 

 17. Sy ærmegabet med en topstikning 0,7 cm fra den foldede kant. 

18. Sy sidesømmen sammen. Pres sømmen åben. 

19. Sy en lille forstærkning oven i stikningen i bunden af ærmegabet. 

20. Læg blusen op i bunden, med en smal oplægning.  Video

21.Til slut sys en lille trense og knap i toppen af slidsen. Så video på trense her.