sværhedsgrad_3.png

Du skal bruge:

Stofbrede 110 cm

  • Str. 34-48 2 m

Stofbrede 140 cm

  •  Str. 34-48 1,25 m

Tråd.

4 knapper

30 cm vlieseline

 

No. 8 Svaneke - Version 1


Skjorte med talje-skæring og skød. Den har en krave med runde flipper og en påsyet stolpe. Den har brystindsnit og læg i taljen både for og bag.


Valg af materiale:

Fastvæves metervarer i mellemvægts kvalitet. F.eks. Bomuld, silke, cupro, hør, uld, viskose og polyester. Det vil give et meget forskelligartet udtryk alt efter hvilket stof du vælger. modellen egner sig ikke til jersey.

Find din størrelse:

Tag mål efter bryst og talje og vælg den størrelse der ligger tættest på disse mål. Se målskema.

Tilretning:

Vi anbefaler, at man altid laver en prøvemodel, før man klipper ud i det rigtige stof, Specielt med en model som denne, der sidder relativt tæt.


Klippevejledning

 

På mønsterdelene finder du markeringer med store bogstaver. Det finder du ligeledes på klippevejledningen. På den måde kan du se, hvilke dele du skal bruge til din version.

No8_klippevejledning_1.png

OBS! Mønsterdel D & H klippes også i vlieseline.


Syvejledning


OBS! Husk, at der er 1 cm. sømrum på mønsteret, med mindre andet er noteret.

1.    Start med at klippe alle dele ud, både stof og vlieseline.

2.    Stryg vlieseline på kraven (D) og forkanten (H).

Sy overdelen

3.    Sy alle indsnit på både for- og bagstykke. Alle indsnit i taljen skal syes som en firkant - se illustrationen.

4.    Pres alle indsnit mod MF og MB.

5.    Overlock skulder-, side- og ærmesømmene.

6.    Sy ærmerne sammen i indersømmen ret mod ret. Split sømmen.

7.    Afslut ærmebund med overlock eller kantebånd og læg ærmerne 2 cm op.

7.png

8.    Sy skuldersømme og sidesømme sammen ret mod ret. Split sømmen.

9.    Sy kraven sammen ret mod ret. Vend og pres.

9.png

Sy skød

10. Sy sidesømmene sammen ret mod ret. Split sømmen.

11. Læg skødet op ved at folde 0,5 cm + 0,5 cm. 

12. Sy skød på blusen ret mod ret.

13. Afslut taljesømmen enten med overlock eller et kantebånd. Pres sømrummet nedad.

13.png

Sy blusen sammen

14. Sy forkant på forstykke. Placer forkantens retside mod skjortens vrangside. Bunden af forkanten skal gå 1 cm ud over bunden. Sy forkanten fast.

15. Fold forkanten sammen i midten, ret mod ret. Sy hen til hakket oppe ved halsen. Klip ned til stikningen.

16. Sy bunden sammen på forkanten, ret mod ret.Vend forkanten, fold sømrummet ind og pres forkanten pæn.

17. Sy forkanten fast langs den foldede kant med en stikning der ligger 0,2 cm fra kanten.

14.png
16.png
15.png
17.png

18. Sy underkraven, den med vlieseline, i halsen ret mod ret. Kraven stopper midt i forkanten. Stryg sømrummet ind i kraven. 

19. Fold ligeledes sømrummet fra overkraven ind i kraven. Nål fast og stryg.

20. Sy kraven fast med en stikning der ligger 0,2 cm fra den foldede kant.

19.png
20.png

21. Sy ærmerne i ret mod ret. Vær opmærksom på at der er et for- og bagærme, og at ærmet skal holdes lidt til.

22. Afslut sømmen med enten overlock eller et kantebånd. Stryg sømrummet ud i ærmet.

23. Sy knaphuller i højre side og knapper i venstre side. Se markeringer på mønsteret.

23.png