Fra Paris til Casablanca

 

Med lommer, ærmer og en smuk talje, er slå-om kjolen no. 21 Casablanca det nyeste medlem af familien.

Casablanca er en kjole, som jeg selv har haft i mange år. Tilbage i 2017 besøgte jeg Paris, her så jeg den udstilling som skulle hylde Dior’s 70 år. De var en fantastisk udstilling, men specielt en ting, tog jeg med mig fra udstillingen; billedet af en smuk frakkekjole. Jeg var fuldstændig forelsket i den, og kunne bare ikke glemme den. Da jeg kom hjem igen, måtte jeg simpelthen prøve at genskabe den på min egen måde.

Den første jeg syede, blev i en uld-kvalitet, med revers. Det er blevet en elsket frakkekjole og jeg har brugt den gennem mange vintersæsoner. I sommers syede jeg den op i en sommer-udgave, i et let, lyst stof i en bomulds/polyester blanding. Jeg lavede, en lille kort video, hvor jeg gjorde mig klar iført kjolen.
Kort sagt – I var vilde med den. Det var overvældende så meget respons jeg fik, mange af jer ønskede selv at sy kjolen.

 Der var ingen tvivl; dette måtte bare blive det næste mønster jeg ville lave til jer. Nu er det så klar, og jeg må sige, at jeg er glad for at i pressede på med det. Det er blevet et rigtig skønt mønster, som jeg glæder mig til at se jeres tolkning på, og hvordan hun bliver en del af jeres fortælling.

 Det er også det første mønster som udkommer i alle størrelser fra 32 til 54.

Jeg håber I vil tage rigtig godt imod den nye pige i klassen, No. 21 Casablanca. Hun er skøn!

 
image_6487327.JPG
image_6487327 (2).JPG
IMG_8488.jpg
 
Nanna MartinussenKommentar