Fra fortid til nutid – Malmøs skjulte skat

Nu er vi nået til andet kapitel i mønstrets fortælling omkring no. 11 Malmø. Og denne gang har jeg lyst til at forære dig noget ganske særligt: et gratis mønster. Ja, du læste rigtigt – et mønster uden omkostning, men fyldt med historie.

Det er mønstret på den oprindelige bluse, som i sin tid var en del af no. 11 Malmø. Et mønster, der længe har ligget gemt, næsten som en hemmelighed, men nu er det tid til, at det får nyt liv.

Blusen – eller toppen, som jeg helst vil kalde den – er et lille stykke nostalgi. En model, jeg selv kun har syet ganske få gange, men som rummer fine detaljer og et smukt snit. Den er yndefuld og lidt finurlig og en påmindelse om, den rejse How To Do Fashion har været på det sidste årti. Mønstret følger den oprindelige størrelsesskala: fra Eu str. 34 til 48. Det var sådan, How To Do Fashion startede – den gang hvor,
alt endnu var nyt og småt. Siden da har jeg udvidet mine mønstre til flere størrelser, men netop dette mønster står som et minde om de første år, hvor jeg arbejdede hjemme I mit køkken, med en gammel printer I kæderen.

 

Hvis du har lyst til at sy denne top, håber jeg, at den vil bringe dig glæde.At du vil mærke den stille poesi i stoffet, når nålen glider gennem tråden,og at du finder fornøjelsen ved at skabe noget, der for mig er særligt og rummer et lille stykke af How To Do Fashions historie.

Du finder det under Malmøs syvejledning, klar til at blive hentet og syet.

FIND MØNSTER OG SYVEJLEDNING HER



K Æ R L I G S T

Nanna