MY HEART IS BEATING FOR GOOD QUALITY

Gode materialer og godt værktøj betyder alt. Her vil jeg tale lidt om pris og kvalitet i metervare. Jeg håber du vil læse med til ende, for det er noget der ligger mig meget på sinde.

Af og til bliver jeg noget så frustreret, jeg bliver frustreret over at der findes så mange utrolige dårlige metervare. Mest af alt, bliver jeg meget meget ærgerlig over, at stofbutikker vælger at sælge så dårlige produkter. Faktisk synes jeg at det er taveligt over for alle os der køber et stykke stof, jeg synes det er taveligt fordi, at efter man har syet og syet og brugt måske 8 timer på en kjole, kan man vaske den få gange og så, har enten farven mistet sin glans, eller være, den er udvasket og skæv.

Jeg ved fra rigtig mange syglade kvinder at de synes det er svært at finde gode metervare. Deres viden er ikke stor nok og udbuddet af stofbutikker bliver mindre og mindre, og med det forsvinder også nogle meget spændende metervare og en masse viden. Så her vil jeg slå et slag for, at alle der har mulighed for det støtter op om de små stofbutikker. Dem som sælger stof fordi de ikke kan lade være, fordi det er deres passion at have med metervare at gøre. Personligt er det de små stofbutikker jeg handler mest hos, for der gemmer sig rigtig mange skatte i form af fine metervare i gode kvaliteter.

Jeg siger ikke at man ikke skal købe stof i de store kæder, det gør jeg selv af og til, for også de har gode metervare, men vær kritisk og det er uanset hvor du køber stof. Det kan godt være du kan få 3 meter for 200 kr. og dermed en billig kjole, men hvis den ikke holder til at blive brugt så er det et kæmpe spild af stof, men ikke mindst din tid. Billig stof er ofte også fuldstendig dødt at se på og røre ved, det er sværere at arbejde med og kan derfor være med til at give et generelt dårligt resultat.

Mit råd til alle jer syglade kvinder er, udforsk din lokale stofbutik eller den lille lidt overfyldte butik der ligger på vej hjem fra arbejde. Tag ud i provinsen og kig bagerst i butikken nederst på hylde. Der er ingen der siger det skal være nemt at finde det flotte stof, men det skal være sjovt. Husk at kvalitet og pris ofte hænger sammen.

English summary: i think it is very important always to use fabric of good quality. And support the small fabric shops so we won't end up with only the big chains

htdf12346 Comments